4. februar 2010
Besparelser på Kgl. Teater

Øgede udgifter til driften af de nye huse, betyder at Det Kgl. Teater må gennemføre en spareplan med besparelser, som svarer til 35 fuldtidsstillinger. En del af besparelserne på personale gennemføres ved naturlig afgang, mens fem til ti personer får en reel fyreseddel. En enkelt skuespiller fra ensemblet forlader teatret med en tilknytningskontrakt i lommen. Tre operasolister går på pension, og deres stillinger vil lige nu ikke blive genbesat, og desuden vil to gæstesolister ikke få forlænget deres kontrakter.


Besparelserne betyder, at teatret næste år vil spille to skuespil, to operaer og en ballet mindre end nu. Teaterchef Erik Jacobsen beklager besparelsen og siger, at han håber at den kommende forhandling om teatrets fireårsaftale vil betyde, at der ikke bliver en permanent nedgang i aktiviteterne.


Læs meget mere - også hvad DSF mener - i det seneste nummer af Magasinet Sceneliv

Nyheder