Produktionsstøtte

Produktionsstøttemidlerne uddeles to gange om året efter ansøgning. Information om ansøgninger og deadlines offentliggøres i Magasinet Sceneliv og her på hjemmesiden. 

Støtte gives primært til projektudvikling, hvor ansøgeren ønsker mulighed for at udvikle et givent projekt, så der senere kan søges støtte hos andre fonde. 

Produktionsstøttemidlerne kan søges til:

  • Projekter der yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film. 
  • Produktioner på cd, dvd og andre audiovisuelle produktioner. 
  • I særlige tilfælde kan der gives støtte til projektudvikling til andre projekter og formål af almen kulturel karakter, herunder uddannelsesformål. 


Produktionsstøttemidlerne kan kun søges, hvis der er afleveret regnskab for eventuel tidligere modtagen støtte fra disse midler.

Skulle du evt. opnå støtte, skal du være opmærksom på, at det kan have indflydelse på din dagpengeret.

Krav til ansøgningen

  • Der skal anvendes ansøgningsskema. Skemaet kan downloades her på siden, alternativt rekvireres hos forbundet.
  • Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk eller med meget tydelig håndskrift. Alle ansøgningsfelter skal besvares, og konkret ansøgningsbeløb skal påføres.
  • Projektbeskrivelsen må fylde max. 3 A4-sider, inkl. budget, kort CV og evt. bilag.
  • Ansøgningsskema samt projektbeskrivelse fremsendes/afleveres i 5 samlede sammenhæftede eksemplarer
  • Bilag kan ikke eftersendes. Videoer, cd’er m.m. må ikke vedlægges som bilag.
  • Ansøgningen kan først indsendes fire uger før ansøgningsfristen.
  • Ansøgninger, der ikke overholder kravene ovenfor, vil ikke blive behandlet.
  • Aflevering af ansøgning og videre behandling

Ansøgningen indsendes/afleveres til:

Dansk Skuespillerforbund
Skt. Knuds Vej 26
1903 Frederiksberg C

Næste ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00

Ansøgningen bliver behandlet i Produktionsstøtteudvalget og efterfølgende i bestyrelsen. 
Behandlingstiden er på ca. 10 uger.

Du er velkommen til at kontakte sekretær Karin Iwersen, hvis du har spørgsmål.

Dokumenter

Ansøgningskema (PDF)
Ansøgningskema (word)