EuroFIA Dance Passport blev lanceret i foråret 2001, og siden lanceringen har et større antal medlemmer af Dansk Skuespillerforbund haft glæde af passet i forbindelse med arbejde eller studier i udlandet. Passet er et resultat af en fælles indsats fra de professionelle danseres fagorganisationer i EuroFIA med økonomisk støtte fra EU-Kommissionen. Dansepasset giver dig adgang til hjælp og vejledning, når du rejser og arbejder som danser i Europa.
Du kan med et dansepas i hånden få hjælp hos de faglige organisationer, der repræsenterer dansere i de lande, hvor du rejser. Det kunne være hjælp i forbindelse med kontraktforhold, anden juridisk rådgivning, information om træningsmuligheder, auditions og jobmuligheder m.v. samt rabat på billetter, workshops osv. Du skal være opmærksom på, at servicen varierer fra land til land.
Hvis du står for at skulle arbejde eller studere i udlandet, kan du ved henvendelse til forbundet få dette dansepas. Passet er gyldigt i 3 måneder, men kan ved et opkald til forbundet forlænges på ubestemt tid.
Har du spørgsmål vedr. dansepasset, kan du henvende dig til Tine Fangel.